Norupvej 107, 5450 Otterup

Dejlig liebhaverbolig i naturskønne omgivelser ved Otterup - godt udlejningspotentiale!

Tidligere nordfynsk præstegård - perfekt til den pladskrævende familie / 2 familier / liberalt erhverv / bed and breakfast m.v. - der er mange muligheder!

Utrolig flot og velbygget villa der tidligere var embedsbolig for præsten i Norup - absolut en kvalitetsbolig opført i de bedste materialer og i håndværksmæssig høj kvalitet. God beliggenhed på 6.111 m2 stor grund der støder op til mindre løvskov og naboparcellen med denne løvskov kan tilkøbes på fordelagtige vilkår. Geografisk er villaen beliggende ca. 3 km. Nord for Otterup og med gode busforbindelser til såvel Otterup som Odense. Kort afstand til de dejlige nordfynske badestrande.

Villaen er opført i 1965 og har et velindrettet boligareal på 230 m2 i 1 plan. Herudover 80 m2 dejlig tør kælder med adgang både indefra og udefra. Villaen bærer præg af kvalitet, godt materialevalg og fremstår velholdt - såvel ude som inde.

Villaen indeholder hall med brændeovn og åben garderobe - gæstetoilet - dejligt badeværelse - godt spisekøkken - spisestue - opholdsstue med indmuret brændeovn - storstue/gildesal - 3 soveværelser med skabe. Der er endvidere mulighed for at drive liberalt erhverv fra ejendomme eller blot et godt hjemmekontor - med egen entre, toilet og 2 kontorer. Dette afsnit hænger sammen med villaen.

18 m2 sydvendt havestue/udestue med adgang fra villaen og udgang til haven.

80 m2 dejlig tør kælder med fyrrum - vaskerum og 2 disponible rum.

36 m2 muret dobbeltgarage + mindre udhus/brændeskur.

En dejlig villla med gule teglsten i facader, falstagsten på taget, flotte træ-/klinkegulve, trælofter, termovinduer. Villaen opvarmes med naturgas der suppleres med træ fra egen avl i 2 brændeovne. Mulighed for tilslutning til fælles TV-antenne.

EN VELBELIGGENDE KVALITETSVILLA I NATURSKØNNE OMGIVELSER - PARKLIGNENDE HAVE, SKOV M.V.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.